Skal du besøge Beijing i den nærmeste fremtid, så kan du overveje, om du skal lægge vejen forbi Sleeping Lab Hotel.
Shanghai-studiet Atelier d’More har gennemrenoveret hotellet fra top til tå. Du vil opleve, hvordan du får pirret samtlige af dine sanser med et besøg på hotellet, der ligger lige uden for Beijing.
Der bliver leget med både organiske, men også geometriske former i det arkitektoniske udtryk. Selv gårdhaven byder på skulpturelle betonskillevægge, der i den grad gør noget godt for øjet.
Men det er ikke kun den rå beton, der går igen igennem indretningen. Indenfor taler betonen sammen med et organisk materiale – i form af træ.
Det giver en dejlig kontrast til betonen, at det kobles sammen med træet. Træet er på overbevisende vis med til at bryde det lidt kolde look, som betonen ellers understøtter.
Receptionsområdet er netop opbygget i snitflettet mellem den kolde beton og det varme træ.
Selv hotelværelserne er specialdesignet med træ. Det giver hele stedet et lækkert nordisk udtryk. Så hvis du får hjemve i Kina, er det måske værd at nappe en overnatning eller to på Sleeping Lap Hotel.
Du finder hotellet i landsbyen Huangmuchang. Og der hersker ingen tvivl, om at det nye Sleeping Lab hotel, bryder den traditionelle kinesiske stil, som ellers er dominerende i området.
Har du allerede andre overnatningsplaner, kan du jo også overveje at tage forbi, om ikke andet bare for at mærke stemningen.